På Langhøjskolen kan dit barn gå i skole fra 0. klasse til og med 6. klasse.
Skoledagen starter hver dag kl. 7.35, hvor vi alle synger morgensang.
Langhøjskolen ligger i Asp, som sammen med Linde, Vejrum, Fousing og Ølby, udgør Langhøj-området.
Kendetegnet for Langhøj er, at byerne er fælles om at bidrage til det aktive lokalområde, som blandt andet byder på mange fritidsaktiviteter.
Fra Langhøjskolen er der ikke langt til aktiviteterne, da skolen ligger placeret lige ved sportspladsen og Langhøjhallen. Dine børn kan derfor sikkert gå til og fra skole og sportsaktiviteter. Herudover ligger skolen lige ved siden af dagtilbuddet i Asp.
På Langhøjskolen har vi faste traditioner, vi dyrker. Det gør vi, fordi vi mener, at det gavner børnene at være fælles om oplevelser på tværs af hele skolen og dermed bidrage til fællesskabet. Og netop fællesskab er en central værdi på Langhøjskolen.
Foreningslivet i skoletiden
Skolen samarbejder med de lokale foreninger. Foreningerne deltager med aktiviteter på skolen, når det er passer ind i undervisningen. Således holder vi fokus på de muligheder, som eleverne kan udnytte i lokalområdet udenfor skoletiden. Eksempelvis har lokale foreninger tilbudt skolesport til indskolingen i løbet af skoledagen.
Værdigrundlag
Langhøjskolens værdigrundlag tager udgangspunkt i Struer Kommunes værdier:
Nærhed
Tolerance
Gennemsigtighed
Ordentlighed
Fleksibilitet
Du kan I det vedhæftede dokument læse om, hvordan disse værdier kommer til udtryk.