Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Begivenheder og ferie

På Langhøjskolen har vi en række tilbagevendende traditioner og begivenheder. 

Vi prioriterer at bruge tid på at styrke fællesskabsfølelsen på tværs af skolen, således eleverne lærer at trives på tværs af klassetrin, interesser og venskaber. I det følgende får du et overblik over vores traditioner og begivenheder. 

Skolestart 
Mandag i uge 33 glæder vi os til at tage imod nye og gamle elever til et nyt skoleår. 

Emneuge 
På tværs af alle klassetrin på skolen arbejder eleverne i dybden med et bestemt emne i en hel uge.  
Emnerne er forskellige fra år til år. 

Motionsdag 
En fælles dag med masser af aktivitet på tværs af klassetrin. Vi afholder skolernes motionsdag fredag i uge 41. 

Klippedag 
Sidste fredag inden 1. søndag i advent holder vi klippedag i alle klassetrin, så hele skolen er klar til julehygge i december. Der vil være mulighed for at invitere bedsteforældre med i skole i et bestemt tidsrum. De enkelte afdelinger laver deres eget program. 

Luciaoptag 
Pigerne fra 6. klassetrin går Luciaoptog om morgenen d. 13. december. 

Juleafslutning 
Sidste skoledag før juleferien holder vi juleafslutning i Asp Kirke. Alle klassetrin deltager på samme tid. 

Fastelavn 
Vi fejrer fastelavn hver år. Børn og voksne er klædt ud. 

Sommerafslutning 
Ved sommerafslutningen spiller hele skolen en turnering i høvdingebold. 6. årgang udfordrer personalet i fx. fodbold, rundbold, langbold eller høvdingebold. 

Andre begivenheder 

  • Vi deltager i de kommunale idrætsdage med de øvrige skoler i kommunen. 
     
  • Vi er medlem af ’Levende musik i skolen’, hvilket betyder, at vi mindst en gang hvert år har en koncert i hver afdeling med professionelle musikere. 
     
  • I løbet af skoleåret har vi en række fagdage. Fagdagene giver mulighed for at fordybe sig i et fag en hel dag. Det kan være her, at klasserne planlægger ture ud af huset til eksempelvis Naturskolen i Kjærgårdsmølle. 
     
  • Den årlige skolefest afholdes i løbet af foråret. 

Ferie 
Vores skole følger Struer Kommunes overordnede ferieplan. Der er fem ferier i løbet af året samt diverse helligdage.
Læs mere på Struer Kommunes hjemmeside: til Skolekalender (struer.dk)